Start din gratis prøveperiode
Prøv Klarvu gratis i 7 dage uden kreditkort. Her kan du se, hvordan du kommer i gang, hvad prøveperioden indeholder, og hvad der sker, når den slutter.
Opdateret
Prøveperioden er gratis i 7 dage, og du behøver ikke et kreditkort for at komme i gang.
Du vælger selv de spørgsmål, Klarvu skal stille til AI-platformene, og kan se, hvad de svarer om dit brand, og hvilke konkurrenter de anbefaler.
Det får du i prøveperioden
| Inkluderet | |
|---|---|
| Varighed | 7 dage fra du klikker "Start tracking" |
| Prompts | Op til 50 spørgsmål. Et spørgsmål i flere lande tæller én gang pr. land |
| Marked | Ét land og ét sprog |
| AI-motorer | ChatGPT, Gemini og Google AI Overviews |
| Første kørsel | Starter med det samme, når du starter tracking |
| Løbende tracking | Hver nat kl. 00.01 i din tidszone, når din e-mail er bekræftet |
| Adgang | Hele Klarvu-appen med dine resultater |
Sådan starter du
Indtast din hjemmeside
Gå til prøveperioden, og indtast adressen på din hjemmeside. Du kan også komme i gang via vores gratis AI-synlighedstjek.
Du behøver ikke oprette en konto endnu.
Gennemgå Klarvus forslag
Klarvu læser din hjemmeside og foreslår et brandnavn, marked, en virksomhedsprofil, emner og relevante prompts.
Du kan rette forslagene til undervejs, så spørgsmålene passer til din virksomhed og det, dine kunder kunne finde på at spørge AI om.
På næste side gennemgår vi hele opsætningen trin for trin.
Start tracking, og opret din konto
Når du er tilfreds med opsætningen, klikker du på "Start tracking".
Her opretter du din konto med:
- Din arbejdsmail
- Dit navn (valgfrit)
- Virksomhedsnavn
- En adgangskode på mindst 8 tegn
Personlige mailadresser som Gmail og Hotmail kan ikke bruges.
Dine 7 gratis dage begynder, når du starter tracking – ikke når du indtaster din hjemmeside.
Se de første svar komme ind
Klarvu sender dine prompts til de valgte AI-motorer med det samme.
Du kan følge med i appen, hvor resultaterne bliver vist, efterhånden som svarene kommer ind.
Bekræft din e-mail
Vi sender dig en e-mail med et bekræftelseslink. Klik på linket for at bekræfte din adresse.
Det er vigtigt, fordi den automatiske tracking først begynder at køre hver nat kl. 00.01 i din tidszone, når din e-mail er bekræftet.
Hvis du stopper undervejs
Når de 7 dage er gået
Når prøveperioden slutter, stopper den automatiske tracking. Dine indsamlede resultater bliver liggende i Klarvu, og du kan stadig logge ind og se dem.
Vil du fortsætte med at følge dit brand, kan du skrive til hello@klarvu.com. Så hjælper vi med at sætte en plan op, der passer til dine brands og markeder.
Du kan også booke en demo, hvis du gerne vil gennemgå mulighederne sammen med os.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg bruge et kreditkort?
Nej. Prøveperioden er gratis, og du skal ikke indtaste betalingsoplysninger for at komme i gang.
Kan jeg ændre mine prompts undervejs?
Ja. Du kan tilpasse dine prompts i prøveperioden, så længe du holder dig inden for grænsen på 50 prompts. Husk, at samme prompt i flere lande tæller én gang pr. land.
Hvorfor kan jeg ikke bruge min Gmail-adresse?
Klarvus prøveperiode er beregnet til virksomheder. Derfor beder vi dig om at oprette din konto med en arbejdsmail frem for en personlig adresse som Gmail eller Hotmail.
Hvad sker der med mine data, når prøveperioden slutter?
Dine resultater bliver ikke slettet, når de 7 dage er gået. Tracking stopper, men du kan stadig logge ind og se de svar og analyser, der allerede er indsamlet.